Af dyrlæge Ingeborg Mølbak
Hvornår har man brug for akut dyrlægehjælp?
De fleste kender situationen, hvor man ringer til sin dyrlæge efter klinikkens åbningstid, og hører en telefonsvarer sige "ved akut opstået sygdom kan der træffes aftale med...". Det medfører spørgsmålet, hvornår er akut "rigtig akut", og hvad skal man som dyreejer være bekymret over? Det kan være meget svært at give helt generelle retningsregler for hvad dette begreb dækker over, men hvis man prøver at systematisere det lidt, kan man groft sige at:
Der er tale om akut sygdom når:
- Dyret har været udsat for traumer som f.eks. brud eller blødende sår
- Dyret pludseligt halter og har smerte
- Dyret har luftvejsproblemer, således at der er besværet vejrtrækning
- Dyret gentagne gange kaster op og/eller har voldsom diarre i sammenhæng med manglende ædelyst
- Dyret har vanskelighed ved at komme af med urin eller afføring
- Dyret får kramper
- Dyret pludseligt får adfærdsændringer. f.eks. voldsom uro, aggressivitet eller påfaldende sløvhed
- Dyret er i fødselsvanskeligheder
- Dyret har feber (over 39,5° C) eller for lav temperatur (under 36° C)
Vagtordninger er en udstrakt service for klinikkens patienter
Når symptomer som disse opstår, og dyret er sygt om aftenen eller i weekenden, ønsker de fleste at få fat i gene dyrlæge. Men på samme vis som lægevagten for praktiserende læger, har flere klinikker ofte slået sig sammen om at dele vagtbyrden, og det kan betyde, en lidt længere transporttid til den vagthavende dyrlæge.
Og selv om man evt. foretrækker sin sædvanlige dyrlæge, er de fleste mennesker taknemmelige over at klinikken har en service, der medfører professionel døgnvagt for klinikkens patienter årets 365 dage.
Hvordan fungerer en dyrlægevagt?
Landets dyrlæger har forskellige måder at arrangere vagtordninger på. Mange steder fungerer det således, at man træffer en telefonisk aftale med den dyrlæge der har vagt. Man vil herefter blive bedt om at møde på en bestemt klinik på et fastlagt tidspunkt.
I større byområder som København, passes døgnvagten fra et dyrehospital, som har åbent for vagtpatienter 24 timer i døgnet.
Helt generelt betyder det, at en dyreejer, altid kan komme i kontakt med en dyrlæge og få hurtig hjælp til et nødstedt dyr, uden for de almindelige åbningstider. Telefonsamtalen kan også resultere i, at den vagthavnede dyrlæge skønner at problemet kan løses ved et besøg i klinikken næste dag.
Vagtordning for dyrene nærmer sig niveauet for skadestuer på hospitalerne.
Nogle steder, er der udover dyrlæge også veterinærsygeplejersker på døgnvagt. Det sikrer at dyrene får den mest professionelle behandling i forbindelse med udvidede undersøgelser og evt. operation. I de fleste tilfælde er klinikkerne ikke fuldt bemandet døgnet rundt. Da vil dyrlægen kunne tilkalde assistance fra kolleger eller veterinærsygeplejerskerne som er tilknyttet klinikken.
Der står altså et apparat af funktioner til rådighed for den enkelte patient i døgnets 24 timer. Det betyder at klinikken råder over diverse funktioner såfremt et akut behov skulle opstå.. Det kan f.eks. være røntgenundersøgelser, scanningsundersøgelser, laboratoriefaciliteter til undersøgelse af blodprøver, narkoseudstyr og sterile faciliteter til operationer.
Vagtordninger er meget omkostningskrævende
At kunne stille hele dette apparatur til rådighed er omkostningskrævende. Ikke alene er der store lønudgifter til de vagthavende personer, men også apparatur er bekosteligt.
Kun de steder, hvor der er tilstrækkeligt stort patientgrundlag er det realistisk at kunne tilbyde en 24 timers vagtordning. I mange tilfælde vil vagten være en decideret udgift for praksis, da honorarindtjeningen, ikke står mål med antallet af arbejdstimer.
Den fremtidige vagtordning
I fremtiden kunne man tænke sig, at der blev flere centraliserede steder med skadestue for dyr. Det vil kræve at nogle klienter skulle køre længere for at få hjælp. Til gengæld ville man altid have et tilbud om professionel dyrlægehjælp.
Betaling af vagtordningen
Den omkostning der er forbundet med at kunne tilbyde denne form for vagtservice skal nødvendigvis betales af brugeren, altså dyreejeren.
Almindeligvis pålægges der et 100% konsultationsgebyr, når en konsultation er uden for almindelig åbningstid. Dertil kommer yderligere tillæg for udvidede undersøgelser og operation.
Derfor er det vigtigt at forstå, at vagtordninger er et omfattende beredskab, som står til rådighed når der er brug for det.
Inden for andre servicefa*g, beregnes der også tillæg når arbejdet skal udføres udenfor almindelig åbningstid. Det gælder både for VVS branchen, elektrikere, telefonmontører, låsesmede osv. Her skal man også regne med dobbelt timetakst, når alt regnes med.
Sammenligner man danske priser på dyrlægeydelser med prisniveauet i vore nordiske nabolande, ligger de danske priser væsentligt lavere.
Hvis behovet for akut dyrlægeassistance opstår
Alle dyreejere kan komme i en situation, hvor de skal have kontakt med en vagtdyrlæge. Derfor er det klogt at orientere sig om, hvordan en vagtordning fungerer i det område man bor og i de områder man besøger. Sørg for at have telefonnummeret stående et logisk sted, så det er nemt at finde, hvis det skulle blive brug for det.
Er man på ferie eller i sommerhus, er der lige så vigtigt at vide hvordan man kommer i kontakt med dyrlæger i det område man befinder sig i. Panikken kan nemt gribe én, hvis uheldet er ude.
