Sygdomme i hjerne og nerver
Hjerneblødninger udgør ca. 15 % af alle slagtilfælde (apopleksi). De resterende 85 % af slagtilfældene skyldes en blodprop i blodtilførslen til hjernen.
Bjarke á Rogvi-Hansen Cand.med.
- Symptomer
- Årsager
- Faresignaler
- Behandling
Symptomer på hjerneblødning
Symptomerne på en hjerneblødning opstår som regel akut og uden varsel og kan fuldstændig ligne de symptomer, der ses ved en blodprop i hjernen, dog ofte forbundet med med kraftig hovedpine.
Ved en såkaldt subaraknoidal-blødning (SAH), hvor blødningen sker under en af hjernehinderne (men uden for selve hjernen), er det almindeligste symptom en pludselig opstået og meget voldsom hovedpine, ofte beskrevet som 'den værste i ens liv'.
En anden form for blødninger foregår inde selve hjernen. Symptomerne afhænger hvor blødningen foregår.Begge former for hjerneblødning kan være livstruende og fx påvirke bevidstheden, give lammelser og taleforstyrrelser.
Årsager til hjerneblødning
Blødninger i hjernen/kraniekassen optræder hovedsageligt i 3 forskellige former og har hver deres årsag:
- Hjerneblødning: Blødning i selve hjernen pga. brist af et blodkar.
- Subaraknoidal blødning: Bristning af et blodkar mellem hjernehinderne, som typisk skyldes brist af en udposning på en pulsåre (aneurisme).
- Blødninger som følge af ulykkestilfælde, fx kraniebrud.
Faresignaler ved hjerneblødning
Man skal omgående søge læge eller tage på skadestuen ved pludselig opstået og voldsom hovedpine og mulige tegn på slagtilfælde. Det kan både være tegn på en hjerneblødning og et advarselstegn på en mindre brist og lækage fra et aneurisme (advarselsblødning).
Ofte opstår symptomerne på hjerneblødning og subaraknoidal blødning dog helt uden forvarsler.
Risikofaktorer
- Forhøjet blodtryk
- Udposning (aneurisme) på et blodkar
- Blodfortyndende behandling
- Misdannet blodkar (ofte medfødt)
- Sjældne arvelige tilstande.
Hvor udbredt er hjerneblødning?
I Danmark forekommer ca. 1.500 tilfælde af hjerneblødning årligt. Omkring 250 tilfælde skyldes brist af en udposning på blodkarret (aneurisme).
Undersøgelse for hjerneblødning
En CT-skanning af hjernen kan afsløre, om det er en hjerneblødning eller en subaraknoidal blødning (SAH).
Hvis der har været symptomer på en advarselsblødning, får man som regel foretaget en rygmarvsundersøgelse (lumbalpunktur), for at påvise eventuelle nedbrydningsprodukter fra de røde blodlegemer.
Behandling af hjerneblødning
Behandlingen af en hjerneblødning afhænger naturligvis af årsagen. Ved blødninger i selve hjernen, vil der ofte mange ikke være behov for et kirurgisk indgreb, idet blodet forsvinder af sig selv, men hvis den er meget stor, kan en operation, hvor man udtømmer blodsamlingen, komme på tale.
Ved en aneurisme-blødning, vil man som regel aflukke aneurismet ved en operation. Enten via et kateter igennem en blodåre i lysken (’coiling’) eller en åben operation, hvor man sætter en klips på aneurismets stilk.
Andre navne og stavemåder for hjerneblødning:
- Apopleksi
Artiklen er opdateret d. 27-01-2023
